Julekalender til personalelederen
Magt, Rettigheder og Samarbejde
De tre spilleformer – og deres regler
I relationer, forhandlinger og samarbejder bevæger vi os ofte mellem tre grundlæggende spilleformer: magt, rettigheder og samarbejde. De ligner hinanden på overfladen, men de følger vidt forskellige regler og fører til meget forskellige resultater. At kende dem er afgørende, hvis man vil navigere klogt i samspil med andre.
Magtspillet – at vinde for enhver pris
Magtspillet handler udelukkende om at vinde. Her er fokus ikke på relationen, sagen eller fremtiden, men på udfaldet her og nu. Den ene part forsøger at få mest muligt, ofte på bekostning af den anden. Følelser kan være til stede, men de bruges som våben snarere end som bro.
Hvis begge parter spiller magtspillet over for hinanden, opstår der en paradoksal situation: Begge kæmper for at vinde, men resultatet bliver, at begge taber. Tillid forsvinder, relationen slides ned, og der efterlades sjældent noget, man kan bygge videre på. Magtspillet kan give en kortvarig sejr, men prisen er ofte høj.
Rettighedsspillet – reglernes arena
Rettighedsspillet handler om regler, principper og korrekthed. Her er der noget, som er rigtigt eller forkert, legitimt eller illegitimt. Følelser er ikke i centrum. Fokus er alene på sagen.
I rettighedsspillet er præmien kendt på forhånd. Det er et nulsumsspil: Én vinder, én taber. Den vindende part tager hele præmien, mens den tabende part står uden gevinst. Det kan være nødvendigt i situationer, hvor klare rammer og regler skal håndhæves, men det efterlader sjældent plads til kreativitet eller fælles udvikling.
Samarbejdsspillet – at bygge kagen sammen
Samarbejdsspillet er fundamentalt anderledes. Her er følelser på spil, og relationen er en aktiv del af processen. Parterne er nysgerrige på hinanden, lytter og undersøger, hvordan de sammen kan skabe noget større. Metaforisk set handler det om at bygge en kage, som kan vokse sig så stor, som samarbejdet tillader. I dette spil kan begge parter gå ud som vindere.
Men samarbejde er ikke naivt håb forklædt som strategi. Det er vigtigt at forstå, at ikke alt kan skabes gennem samarbejde alene. Ydre omstændigheder eller interne dynamikker kan skabe ubalance og gøre samarbejdet umuligt. Manglende tillid er et klassisk eksempel. Det samme gælder uhensigtsmæssige implementeringer af nye strategier, hvor en part ikke føler sig inkluderet og derfor tvivler på den andens reelle intention om at samarbejde.
At kende spillene – og signalere dem tydeligt
Netop fordi der findes mange mulige årsager til, at samarbejde bryder sammen, er det afgørende, at alle parter kender de tre spilleformer. Ønskes et reelt samarbejde, skal det også signaleres tydeligt i rummet, hvilket spil man spiller – og ønsker at spille.
For går man ind i en situation med forventningen om samarbejde, mens den anden part spiller rettigheds- eller magtspillet, risikerer man hurtigt at blive fejet af banen. Klarhed om spillereglerne er derfor ikke en detalje, men en forudsætning for et bæredygtigt samspil.
